Morten Andersen

Dropdown menu – hvad skal vi med den?

Eller hvorfor du IKKE skal benytte dropdown menu på din hjemmeside!

For år tilbage, i internet tid meget lang tid siden, blev alle hjemmeside udstyret med en dropdown menu.
Menuen der elegant foldede sig ud, når musen var over det øverste menupunkt.

På samme tid underviste jeg på aftenskole (VUC) flere hold nybegyndere i edb. Hold hvor gennemsnitsalderen var omkring de 65 år, og hvor det største problem ved undervisningen var motorikken eller mangel på samme. En motorik der drillede voldsomt, når musen skulle føres over skærmen for at ramme et lille punkt. Derefter det lille klik og det uden at flytte musen imens. En svær øvelse og et problem som kan være vanskeligt at sætte sig ind i, for mang af os der til daglig arbejder på webben. At markere en tekst i Word for derefter at flytte musen op til knappen med fed skrift, er ikke en rygmarvs øvelse for alle!

Den sidste del af timerne på VUC, blev ofte lidt mere løsslupne – kage, kaffe – og dem der ikke kastede sig over Syv kabelen var klar til det store internet. Nu skulle der surfes, men var hjemmesiden udstyret med en dropdown menu, valgte kursister hurtigt at klikke videre til en mere “motorisk nem hjemmeside” – eller ty til lærerens hjælpende musearm.

Fra tiden på VUC og edb timerne til i dag, virker det som om vi næsten ingenting har lært. Efterspørgslen på dropdown menuer er der stadig.

“Det skal være nemt at tilgå ALLE sider på vores domæne, uanset hvor man er på hjemmesiden. Ingen ekstra klik her … det skal jo være nemt at benytte vores hjemmeside!”

  • Tanker om at fokusere og guide den besøgende/køberen optimalt gennem sidens struktur og informationer.
  • Ønsket om at også den ældre del af befolkningen føler sig velkommen, og kan benytte navigationen uden alt for mange besværligheder.

Ja, de tilsidesættes alt for ofte ved pr. automatik at bede om en dropdown menu – “det har længe virket så hvorfor ændre på det?”

De sidste par år er der brugt svimlende summer på at gøre alverdens hjemmesider responsive. Selvfølgelig skal hjemmesiden virke på alle platforme en fin og rigtig udvikling. At både have en desktop hjemmeside og en speciel mobil hjemmeside, gav ingen mening, og var kun en halv god løsning, før den responsive hjemmeside med brug af media queries blev standard .
Med den responsive hjemmeside har en stor del af arbejde gået med at udvikle menuer, der både virker på den store desktop skærm og den lille mobiltelefon og alt der imellem.
At der i denne proces ikke er blevet fjernet flere drop down menuer, kan undre, men herfra er opfordringen nu givet videre!

Gennemtænkt navigationen og hold for øje at en meget stor, voksende og købedygtig befolkningsgruppe, også gerne vil søge informationer og/eller købe på din hjemmeside!

Web Usability

Er du interesseret i yderligere og mere dybdegående læsning, omkring hvordan brugere interagerer med forskellige elementer/løsninger på hjemmesiden, så er www.nngroup.com/topic/web-usability en oplagt side.

^