Fra hjemmesider.dk vil vi gerne ønske alle en glædelig jul og et festligt nytår!

Maja Wall

Første klasse firma i andenrangs indpakning

Tanker om templates, themes og prædefinerede rammer – ensretning af måden hvormed vi formidler et budskab.

Mennesker har det med at gøre det samme som alle andre. Derfor opstår der også meget lange køer ved nogle kasser, mens der næsten er ledigt ved andre… Derfor opstår der nye trends, tendenser og måder at leve sit liv på. Når det handler om markedsføring, er det samme tendens. Selv de bløde værdier der skal kommunikeres – bliver kommunikeret næsten ens henover verden. Pt. er det f.eks trenden at lave illustrations videoer med fri tegninger. At hjemmesider har en top menu med drop down, at call2action knapper er store og grønne, og ikke mindst at forsiden har et stort billede eller et banner område med specifikke budskaber.
Alle disse tendenser opstår naturligvis i en vis grad fordi, der har været evidens for, at det virker – det konverterer. Tendenserne og den viden der ligger bagved, er noget vi hos hjemmesider.dk studerer og går op i – og vi vil naturligvis til enhver tid sikre, at en hjemmeside er bygget op, således at vores kunder får optimalt udbytte af deres online tilstedeværelse.

Der er en tendens til, at netop denne ensretning betyder, at kunder ønsker en andenrangs indpakning, til netop den virksomhed de er så stolte over. Spørgsmålet vi ofte bliver mødt med er: “Hvor billigt kan vi få en ny hjemmeside, hvis vi blot bruger et købe tema til omkring 100 dollars?” Sandheden er, at det kan være rigtigt billigt at få en hjemmeside, og i visse tilfælde kan det også være helt legalt og rimeligt at benytte f.eks. et wordpress theme til at danne rammen for virksomhedens hjemmeside. Det der ikke tjener nogen virksomhed er, hvis der ikke er tænkt over strategien bagved den nye hjemmeside, og hvis der ikke følges op ved at kigge på statistikken og justerer hjemmesiden løbende.
Forleden fik vi en kundehenvendelse fra en antikhandler. Han talte længe, og med en dybdegående viden om de skønne og dyre produkter han sælger. Da vi kom til ambitionerne i forhold til hjemmesiden, var det – ja et købe-theme, og sat op så billigt som muligt. Jeg forsøgte at sammenligne det med de produkter, han sælger… altså om de kunne købes i Kop & Kande – og forklarede ham, at en hjemmeside bygget op på den ønskede måde, ville være det samme som at sammenligne Kop & kande serieproducerede produkter med Wegner klassikeren. Behøver jeg at nævne, at vi ikke fik den kunde? Det vidste jeg godt. På side 1 i sælger-manualen står naturligvis, at man aldrig må nedgøre de tanker, den potentielle kunde har.

I julegave i år, ønsker hjemmesider.dk at de danske virksomheder bliver ambitiøse – ønsker og tør skille sig ud fra mængden. At virksomheder behandler deres online tilstedeværelse, mindst lige så godt som deres fysiske lokaler og produkter.

Det er et faktum, at det er muligt at tiltrække langt flere potentielle kunder via en hjemmeside, end via fysiske lokaler. Så når ønsket går i opfyldelse, vil det glæde ikke bare os, men alle erhvervsdrivende og deres kunder. VI GLÆDER OS!

Fra hjemmesider.dk vil vi gerne ønske alle en glædelig jul og et festligt nytår!

^