I forlængelse af det tidligere indlæg om digital strategi, præsenteres herunder en uddybning af området indholdsstrategi.
At udforme en strategi for indhold i forhold til de budskaber virksomheden formidler er blevet mere og mere tidskrævende. I takt med at der er væsentligt flere kommunikationskanaler til at distribuere virksomhedens indhold. En ting er indholdet på hjemmesiden, en anden til bloggen og alt den information som fodres de sociale medier. Dette indhold bør ikke være identisk – og en virksomhed vil møde segmenter af deres målgruppe på de forskellige medier.
En decideret indholdsstrategi bygger på at de rigtige spørgsmål bliver besvaret, for alle medier hvor virksomheden kommunikerer – Det gælder om at præsentere virksomhedens indhold på den rigtige måde og til de rigtige mennesker.
En indholdsstrategi, skal også sørge for at ansvarsområdet for de forskellige kanaler, bliver delt ud til de rette personer i organisationen. Så udover at indeholde information vedr. hvilken type information, hvilken form og tidsinterval, bør en indholdsstrategi også indeholde, hvem der har hovedansvaret for området.
Relevante spørgsmål:
- hvad skal vises på hvilke(n) platforme?
- hvorfor skal det vises? (Hvad er formålet med indholdet)
- hvordan skal det vises? (Video, billede, tekst, lyd eller kombination)
- hvornår skal det vises? ( i forbindelse med højtider, virksomhedsaktiviteter etc.)
- hvor det skal vises (Hvilke kommunikationskanaler)
- hvem der er modtageren (Målgruppe – segmentering)
- hvad skal i som virksomhed have ud af det (Image, branding, hjælp til selvhjælp, call2action etc.)
Når vi her taler om indhold, så er indhold alle typer af materialer som præsenteres til jeres modtagere:
- Tekster
- Billeder
- Video
- Lyd
- Links
- Manualer
- Guides
- Spørgsmål & Svar
- E-bøger etc.
For at vide præcis hvilken type indhold brugerne ønsker og efterspørger, bør der laves en indhold og søgeordsanalyse. Overordnet kan man dele det op i 4 forskellige processer.
- Analyse: Søgevolumen, interesse etc.
- Indsamling: Kreation og planlægning af hvilket indhold der skal udvikles og af hvem.
- Publicering: Hvordan skal indholdet publiceres og hvorhenne?
- Håndtering: Evaluer – kampagnen, hvad gik godt og hvad skal gøres bedre næste gang?
For at have succes er det vigtigt at anerkende at indhold er det vigtigste i forhold til alle online aktiviteter
- Giv meget og få endnu mere… viden, gør det selv, Give-aways
- Konsistens i budskaber på alle platforme
- Niche specifikt indhold på relevante platforme
- Overvågning af relevante emner
- Deltag i relevante fora – blogs etc.
- Indhold med klart call2action
Indholdet du præsenterer er det absolut mest væsentlige i forhold til online succes / så husk at få udfærdiget en indholdsstrategi
Næste blogindlæg i denne serie vil handle om hjemmesider, brugervenlighed og konvertering.