
Videreudvikling af wordpress theme Avada
Landskabsarkitekterne Opland har fået ny responsive hjemmeside i WordPress. Hjemmesider.dk og grafiker Louise Breyen har på konsulentbasis sørget for, at Opland har fået en ny grafisk identitet og hjemmeside, der afspejler Oplands værdier. Et nyt logo der giver fornemmelse af luftighed og omkringliggende rum.
Opland skaber landskaber med afsæt i den nordiske designtradition – hjemmesiden afspejler enkelhed, æstetik og funktionalitet.
For at holde udviklingsomkostningerne på et fornuftigt niveau, har opgaven taget udgangspunkt i modificering og videreudvikling af et eksisterende WordPress theme.
Opgaven:
Vores fornemmeste opgave i dette projekt var, at sikre en løsning der i sig selv var klassisk, enkel og stilren – samtidig med at Opland let og enkelt selv kan holde sitet opdateret.
Oplands projekter og billeder, er det bærende element, der skal sikre den visuelle oplevelse for kunder og interessenter. Ved at skabe lyse rammer og et luftigt design – ledes den besøgende ind i et univers, hvor natur og mennesker forenes i indbydende rammer.
For at sikre et enkelt look, skulle mange af det oprindelige themes fancy funktioner sættes ud af spil. Oplands overordnede krav til opgaven var:
- Responsive
- Luftigt og enkelt design
- Præsentation af deres cases/projekter
- Full page billede banner på forsiden
- Nyhedsvisning i Masonry
Løsningen
Oplands hjemmeside er opsat i WordPress og gør brug Avada, et af de mest benyttede themes på markedet. Vha. et child theme med eget stylesheet og de mange indstillingsmuligheder i Avada, kunne vi sikre, det udtryk som Opland og grafiker Louise Breyen ønsker at kommunikere. Fokus blev specielt lagt på, at deres projekter let og enkelt kan kategoriseres og vises. Billeder i venstre kolonne og specifik projekt information i højre. Vha. Avada’s Fusion builder, kan sider bygges op i det grid, der ønskes for alle typer af indhold. (Selvvalgt antal af kolonner, kolonnebredde, marginer og mange andre funktioner).
Opland har fået indholdstyper, der gør det let at oprette nye projekter, nyheder, forsidebilleder og generelle sider.
Ved videreudvikling af WordPress theme (Avada), har Opland sikret, at vi har brugt vores tid og energi på at den korrekte præsentation af deres budskab. Der er således sparet gevaldigt på programmerings budgettet, og i stedet fokuseret på at skabe den perfekte præsentation af deres indhold.
Vi ønsker Opland tillykke med deres nye flotte WordPress hjemmeside! I kan se Oplands hjemmeside her