SEO og kampen om 1. pladsen

Hjemmesider.dk kan hjælpe dig til en bedre placering i Googles organiske søgeresultater – SERP

Identificer søgeord

Vi tager hul på søgemaskineoptimeringen ved sammen med jer at analysere jeres marked og søgeord. Ved SEO analysen ser vi typisk på følgende punkter:

  • Hvilke søgeord bruger de potentielle kunder?
  • Hvor stor er konkurrencen på disse søgeord?
  • Hvad gør jeres konkurrenter?
  • Hvilke søgeord vil give den bedste return on investment?
Synlighed i søgeresultaterne

Resultatet er udvalgte søgeord, hvor vi er temmelig sikre på, at en visning af jeres side vil have relevans for søgningen, samtidig med I opnår en god placering. For et overskueligt budget.

For at finde de rigtige søgeord til søgemaskineoptimeringen, er det vigtigt, at I bidrager med jeres viden. Viden om kunder og konkurrenter, styrker og svagheder. Hjemmesider DK stiller de rigtige SEO spørgsmål og omsætter jeres markedsviden til søgeord, der dur. I praksis betyder det, at I skal afsætte tid til dialog med os. En dialog der enten er elektronisk eller i form af et fysisk møde.

Optimere sider

Når søgeordene er fundet, skal de implementeres på din hjemmeside: I tekster, titler, billedtekster, metakoder og interne links. Når man ved hvordan, er det i sig selv ikke svært. Udfordringen er at få det gjort, og gjort konsekvent samt at sikre, at teksten stadig kommunikerer det den skal over for læserne.

Forudsætningen for, at søgeordene kan implementeres er naturligvis, at CMS’et rent teknisk giver mulighed for det. De fleste moderne CMS’er, og de open source CMS’er, som hjemmesider.dk arbejder med, kan i dag forholdsvis enkelt optimeres, så man som bruger har fuld kontrol over alle de relevante områder.

Hjemmesider.dk kan lave søgemaskineoptimeringen og/eller instruere i, hvordan du selv gør det fremover. Hjemmesider.dk. kan også gennemskrive din webtekst – eller lave en helt ny. Teksten er og bliver det væsentligste. Uden relevant og samtidig omfattende,  interessant tekst, vil alle de andre parametre ikke hjælpe meget.
Læs evt. blogindlæg: En guide til at skrive tekster når du vil frem i SERP.

Når andre hjemmesider linker til din hjemmeside, opfatter søgemaskinerne det som en slags anbefaling af din hjemmeside. Link til siden giver derfor en bedre placering i søgeresultatet. De fleste virksomheder har leverandører, samarbejdspartnere, kunder o.lign., som gerne vil lægge et link på deres hjemmeside … hvis du spørger dem om det!

Linkbuilding et vigtig og tidskrævende opgave

Linkbygning kan være en tidskrævende SEO proces med en række faldgruber. Hjemmesider.dk anbefaler, at du tager en snak med os eller en anden rådgiver for at få en idé om indsats og forventet udbytte af at bygge links.

Følge op og vedligeholde dine sider – godt for dine læsere godt for din SEO

Søgeoptimering er en langvarig og til dels vedvarende process. Alt efter konkurrencen på de givne søgeord vil det tage mellem 3-8 måneder at opnå de ønskede resultater. Hvis du efter denne indkøringsperiode ikke opnår placering og besøg som ønsket, er det på tide at lave en justeringer i din SEO tilgang.

Hjemmesider.dk hjælper med sætte statistikværktøjet, typisk Google Analytics, op, så du selv kan følge trafikken – eller vi gør det for dig og rapporterer efter aftalte intervaller. Vi tilbyder også et mere omfattende regelmæssigt tjek af din hjemmeside, for at undgå at den sander til, typisk hver 3., 6. eller 12. måned.

Sociale medier

De sociale medier er en vigtig spiller ved SEO

Strategi for de sociale medier som Facebook, Google plus, Twitter etc.

Til en opstart anbefaler vi vores analyse – kom i gang allerede nu med en hjemmesideanalyse

Vi anbefaler: Henrik Bondtofte
Da vi her på Hjemmesider DK ikke opfatter os selv som et SEO bureau, har vi lavet en samarbejdsaftale med formodentlig danmarks bedst SEO og linkbuilding person – Henrik Bondtoft
Hjemmesider DK’s hovedsigte er, at oprette de mest optimale CMS løsninger til vores kunder. Derfor er det vigtig for os, at vi også har en stor viden omkring SEO – og det har vi!
Har dit firma brug for et decideret SEO bureau, anbefaler vi varmt henrik-bondtofte.dk.

Kontakt ham direkte, og hils fra Hjemmesider DK, eller lad os tage kontakten til ham og hans dygtige folk.

SEO ord og redskaber:

– vi selv benytter

ahrefs

ahrefs ahrefs er formodentlig det bedste redskab til at tjekke dine og dine konkurrenters linkprofil. Et fantastisk redskab når du er på jagt efter nye link muligheder og samarbejdspartnere. Deres “Site Explorer“, “Content Explorer” og “Keywords Explorer” er et helt uundværlige redskaber, for mange der i dag professionelt arbejder med søgeoptimering.

Prisen for et månedsabonnement hos ahrefs er høj, og kan sikkert afskrække mange, men er din virksomhed afhængig af leads fra internettet er pengene givet godt ud! Læs mere her

Google Analytics

Professionel webanalyse redskab til at måle trafik på hjemmesiden. Google Analytics kan benyttes til simple analyser som: “Besøgende på siden, fra hvilke lande, besøgende pr. styresystem etc.”. Samtidig kan analytics opsætte til meget præcise målinger: “Hvor mange klikker på et specilet link, udfylder en bestemt formular etc.” Mange webhoteller har ligeledes statistik på din hjemmeside, men Google Analytics er i dag blevet standard redskabet til trafik måling på hjemmesiden. google.com/analytics/

Moz

Moz Moz er et meget populært redskab. Her kan du både få alle de vigtige informationer omkring din “onPage SEO” og samtidig som ved ahrefs en mulighed for at holde styr på dine backlinks. Udover at du har alle redskaberne samlet et sted, udmærker Moz sig ved at have et stort og hjælpende community samt et utal af dybtegående artikler omkring alle aspekterne inden for området. Hvis du ikke øsnker at betale for deres service, som bestemt er alle pengene værd, kan jeg varmt anbefale at følge med på deres blog, som er en guldgrube af viden – og det ganske gratis! Se mere på moz.com

Off-Page SEO

Modsat On-Page er det arbejdet med markedsføringen som ikke indvolvere ændringer på selve hjemmesiden. Mange tror fejlagtigt, at det her kun drejer sig om at skaffe eksterne link til ens hjemmeside / artikel. Det er rigtigt, at dette arbejde er en stor og vigtig del af Off Page arbejdet, men mindst lige så vigtigt er det at “bygge“” ens brand op. Indgår i fællesskaber, deltage i debatter – at være synlig, hvor det giver mening i forhold til kunder, meningsdannere, konkurrenter/kollegaerBliv en kapacitet, en man lytter til, en andre har lyst at linke til! Kan minde meget om traditionelt markedsføring.

Yoast SEO

Yoast SEO til WordPress Yoast SEO er ofte det første plugin, vi installere på en ny WordPress hjemmeside. Umiddelbart er det kun intranet løsninger hvor dette plugin ikke giver mening. Yoast hjælper dig på en nem og pædagogisk måde at optimere din hjemmeside. Det interaktive ON PAGE panel giver brugeren umiddelbar feedback på de indholds ændringer der laves.

En funktion som folk der ikke er så kyndige i emnet har stor glæde af, mens “hajerne” ligeledes er galde for den hurtig og overskuelig tjekliste.

Yoast findes i en gratis version, som rigeligt dækker de flestes behov. Faktisk vil vi ikke anbefale, at du hovedkuls køber en af de forskellige udvidelser (pro version) til Yoast, uden at have sat dig grundigt ind i det.
Det er IKKE en nemmere eller hurtigere vej til at komme højere i søgeresultaterne, men et redskab som kan benyttes, hvis du ved hvad du gør! Læs mere her på deres side

Fresh Content (nyt indhold)

En hjemmeside er ment som en organisk platform!

Modsat det trykte medie er styrken ved hjemmesiden, at den til stadighed kan opdateres. Opdateres med ny viden og fakta – og Google “værdsætter” nyt og frisk indhold!

Mange hjemmesideejere kender formodentlig følelsen af, at ikke helt at have alt på hjemmesiden opdateret. Gammel fakta og ikke relevante nyheder rider os som en mare! MEN når nu jeg fortæller dig, at også Google bedømmer dig på hvor opdateret og relevant dit indhold er lige netop nu … og ikke for 2 år siden. Ja, så kan det forhåbentlig give dig et kærkomment skub til at få opdateret alle … alle … dine sider / informationer!

KeyWord (s)

KeyWord er et ord, der i SEO betydning ønskes/arbejdes på at få frem i søgeresultaterne (SERP). Ofte er det en fordel, at benytte flere ord i sammenhæng som en frase, når man udvælger sine KeyWords. Sælger du eksempelvis kaffe på din webshop, kan dine søgefraser være: “billig kaffe”, “kvalitets kaffe”, “friskmalede kaffebønner” etc. Sammenhængen mellem KeyWords og indhold (content). Vær opmærksom på når du udvælger dine søgefraser og ord, at der rent faktisk er indhold på hjemmesiden der matcher.
I eksemplet fra før vil det absolut ikke give mening, at vælge ordet “Iphone X”, blot fordi der er stor søgning på ordet, når alle tekster på hjemmesiden omhandler kaffe.

On-Page SEO

Dækker over alt det arbejde, du kan gøre på selve hjemmesiden – i koder og indhold! Du kan populært sagt dele arbejdet op i 2 områder: 1) Omtale og link fra andre (eksterne kilder). 2) Arbejdet på din egen hjemmeside. OnPage indbære altså arbejdet med Title tag, meta informationer, interne link, link til eksterne sider, tekst, brug af overskrifter, billeder, videoer og opbygning af HTML strukturen.

Screaming Frog

Screaming Frog SEO Spider Screaming Frog Spider Tool er et fantastisk program til at “tjekke sundheden” på din hjemmeside. Programmet crawler alle dine URL’er, for at du kan tjekke, om der er døde links, duplicate content og forkert brug af overskrifter. Samtidig tjekkes der for lange eller ingen meta description og meget meget mere. Når Screaming Frog har læst alle dine URL’er, kan du lave rapporter, over de emner du ønsker at arbejde med. Vil du gennemgå alle dine title tags på hjemmesiden, kan du nemt lave en rapport. Bagefter kan rapporten eksporteres ind i dit regneark. Du kan på samme måde undersøge dine konkurrenters hjemmesider. Få en indsigt i hvad de gør, som du måske kan benytte på din egen hjemmeside. Læs mere på deres hjemmeside

^