Videreudvikling af Drupal hjemmeside

Firmaet Milford bad os videreudvikle deres eksisterende Drupal hjemmeside - nye funktioner, nye designelementer.

Videreudvikling af Milford hjemmeside

Vi blev selvfølgelig glade og stolte, da Milford der leverer grønne løsninger til byrum og landskaber, bad os overtage videreudviklingen af deres Drupal hjemmeside.
Milford er en stærk og professionel spiller på deres forretningsområde, og har derfor høje forventninger og krav til deres leverandører.

At videreudvikle på en Drupal hjemmeside, som man overtager fra et andet webbureau, kan være udfordring. Hvad er tilgange, hvordan er koden bygget op, er der lavet uhensigtsmæssige løsninger – er det sat op “The Drupal way”?
Heldigvis viste det sig, at det var dygtige drupal udviklere, der i sin tid har programmeret og opsat hjemmesiden for Milford – vores arbejde er derfor foregået problemfrit.

Milfords Drupal theme er i dag ikke responsivt og derfor ikke kompatibelt med tablets og smartphone. En forbedring som vi håber på et senere tidspunkt at kunne implementerer for dem.
Vigtighed af at hjemmesiden i dag er mobiloptimeret, behøver man bare se i sin Google Analytics statistik for at få forvisning om. Eksempelvis har den side, du befinder dig på nu – www.hjemmeisder.dk – ca. 33% der læser den fra en tablet eller smartphone.
En procent der kan varierer meget, alt efter hvilken målgruppe siden har.
I første omgang har vi implementeret et nyt banner og nyhedsfunktion på hjemmesiden, med mulighed for at differentiere indholdet på de forskellige sprog (dansk, engelsk, norsk og svensk).
Milford har ønsket, at tekst der vises på billederne (banner), er lavet direkte på billedet. Umiddelbart en løsning som vi i dag normalt ikke kan anbefale, da responsive billeder hurtigt gør det umuligt at læse teksten på de små skærme.
Det var dog et krav fra deres side, for at have den fulde frihed til at kunne designe billederne individuelt. Sammenholdt med at hjemmesiden ikke er responsiv gav det derfor fin mening.

Vi byder velkommen til Milford, og glæder os til fremadrettet at videreudvikle og vedligeholde deres Drupal hjemmeside.

^